KRANSEKAGE TOP

Kransekagemasse.:
750 g ren rå marcipan (stuetempereret)
225 g flormelis
60 g past. æggehvider

SPRØJTEGLASUR.:

75 g flormelis
30 g past. æggehvider

Rør marcipan og flormelis sammen i røremaskinen og tilsæt æggehviderne lidt efter lidt til du har en ensartet masse . put marcipan massen i køleskabet til næste dag.

Start med at veje den kolde masse op i portioner a 300 g, rul hver portion ud i en lige og jævn pølse , brug håndfladerne og ikke fingerne, hver pølse skal være ca 80 cm.
tryk så hver pølse en anelse flad på den side der vender væk fra dig, således at den bliver lid trekantet, sørg for hele tiden at løsne pølserne fra bordet med din palet.

Nu skal du måle pølserne op i stykker , start ved 8 cm og øg så med 2 cm for hver stykke, til slut laver du en lille kugle af det sidste masse.
luk hver ring pænt samme således at den skarpe kant vender opad , og placer ringene på en bageplade med bagepapir, hold god afstandmellem ringene. Tryk så alle ringene let med en bageplade så du sikre at alle ringe er lige høje.

Bag kransekagen i ovnen ved 190 grader til de er gyldne, ca 8-10 min. lad ringene afkøle helt på bagepladen, vent med at flytte dem til de er helt kolde.

Sprøjteglasur.:
sigt flormelisen ned i en skål og kom lidt af æggehviderne i , pisk glasuren kridhvid og luftig med en håndmixer, konsistensen er super når glasuren ikke løber sammen nå du løfter piskeriset.
Kom glasuren op i en lille engangs sprøjtepose og sprøjt så den største ring med smukke tunger, stille og roligt, søt så den næste ring oven på og fortsæt til du har nået toppen.

God fornøjelse