LÆKRE BROWNIES 

 

Det skal du bruge.:

100 g valnøddekerner
250 g God chokolade 65-70 %
135 g smør
5 æg
380 g sukker
70 g hvedemel
¼ tsk. bagepulver
¼ tsk. salt
2 spsk. kakao

Forvarm ovnen til 170° ved varmluft.

Hak valnødderne groft, og stil dem til side.

Hak chokoladen groft, og kom den i en skål, og smelt den sammen med smørret over vandbad.

Pisk æg og sukker sammen - ikke for luftigt - og rør den smeltede chokolade-smør-blanding i æggene .

Sigt mel, bagepulver, salt og kakao i, og rør dejen godt igennem.

Tilsæt de grofthakkede valnødder, og rør dem i brownies dejen.

Hæld dejen i en bradepande ca. 25 gange 25 cm

Bag dine brownies i ca. 40 minutter, tages ud, mens den er lettere ubagt i midten - dvs. når du stikker en strikkepind i kagen, skal der hænge lidt dej fast på den. Afkøl dine nybagte brownies i formen. 

 

GOD FORNØJELSE